Præsentation af Børnehaven Køllegård

Vi er en deltidsbørnehave med børn i alderen 2½-6år.

Vi er Herlevs mindste institution med få børn i et overskueligt miljø, beliggende i en hyggelig villa. Vi har mange dejlige aktiviteter, f.eks. fast turdag, malerum, tumlesal og eventyrrum. Vi har meget fokus på krop og bevægelse og vægter daglig motion og udeliv højt.

Vi er en institution med plads til vilde drenge, sarte piger eller omvendt. Børnene har mulighed for at finde roen i det ene rum og vildbassen i et andet. Personlig udvikling er i fokus, men vi vægter i høj grad også de sociale kompetencer. Børnene får tryghed og omsorg hos os gennem en tæt stabil kontakt med få engagerede voksne.

Vores pædagogiske principper

Vi tager afsæt i Herlev kommunes børnepolitiske målsætning som er beskrevet i Børnepolitikken, ” Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige”.

Derfor arbejder vi altid med:

-        Overgange i børns liv, barnets spor, dokumentation og det narrative bl.a. via en figur vi kalder ”musen under gulvbrædderne”.

-         At skabe et sprogstimulerende miljø, og kunne indgå i gode relationer.

-         At fortsætte det tætte samarbejde vi har med psykolog og talepædagog, så vi kan skabe en kultur, hvor de børn, der har brug for en særlig indsats, kan inkluderes og være en ligeværdig del af fællesskabet. Til det har vi valgt at bruge den ”anerkendende metode”.

Udfra dette har vi yderligere valgt en pædagogisk målsætning som handler om:

-         At udvikle og viderebygge på børns sociale kompetencer.

Hvert år arbejder vi udfra to pædagogiske indsatsområder, et indsatsområde kunne f.eks. være sprog eller empati. Vi arbejder også på at have det samme pædagogiske fundament og menneskesyn, fordi det giver et trygt læringsmiljø for børnene.

Vi tilrettelægger en pædagogisk hverdag, der tager udgangspunkt i, hvilke børn der går i Køllegården på nuværende tidspunkt. Altid med fokus på børnenes historier, det narrative og overgange i børns liv.

Hvad er en pædagogisk læreplan?

Alle dagtilbud skal efter serviceloven (§ 8 a stk. 1 og 2) udarbejde pædagogiske læreplaner, ”der giver rum for leg. Læring og udvikling”. Og som skaber et læringsmiljø, hvor børn med særlige behov også får udbytte af den pædagogiske praksis.

Planen skal indeholde følgende seks temaer:

-         Børns sociale kompetencer

-         Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer)

-         Sprog

-         Krop og bevægelse

-         Naturen og naturfænomener

-         Kulturelle udtryksformer og værdier

Hvad forstår vi ved en pædagogisk læreplan?

-         at hvert af de seks temaer er beskrevet med mål, metoder og aktiviteter samt mulig dokumentation og evaluering (overvejelser om)

-         at temaerne og aktiviteterne forholder sig til de overordnede pædagogiske principper også skriftligt i temaerne og den pædagogiske praksis

-         at ovennævnte også beskrives i forhold til børn med særlige behov

Hvad er læring?

Vi kan tale om læring, når det handler om at:

-         vide noget nyt

-         kunne noget nyt

-         mene noget andet

At ændre opfattelse af noget, få nye erfaringer, der ændrer grundlaget og forståelsen, så man ikke længere kan mene det samme. Læring udvikler mulighederne for selvbestemmelse og selvstændighed.

Metoder og børn med særlige behov

For at sikre at alle børn bliver set, anerkendt, respekteret og udfordret der hvor de er, bruger vi en observationsmetode kaldet iagttagelse og fortælling. Iagttagelse og fortælling er en skriftlig metode, som hjælper os til at belyse mange sider af en ”hændelse” og dermed gør os i stand til at se børns reaktioner mere nuanceret.

Metoden er god til at sætte fokus på børn med særlige behov, men vi bruger metoden til alle børn i det daglige - ikke kun dem med vanskeligheder. Metoden bruges hele året, da der løbende sker ændringer i fællesskabet og den enkeltes kompetencer.

Vi kombinerer gerne iagttagelserne med matrix eller relationscirkel (bilag 1-3.). Denne metode hjælper os til at sætte lige meget fokus på alle børn. Metoden er med til at sikre inklusion og sætter fokus på, at alle oplever at være en del af fællesskabet og en del af positive relationer. Den ”anerkendende metode” er også god til at hjælpe os med at få øje på børnenes forcer, og i samspil med iagttagelserne bruger vi det, børnene er dygtige til, til at hjælpe med at klare det, der er lidt sværere. For os er den ”anerkendende metode” et menneskesyn, hvor vi forholder os positivt til andre. Et menneskesyn som tager udgangspunkt i at alle er unikke, kompetente, i stand til at handle selv og har sin egen frie vilje.

En vigtig del af vores pædagogiske praksis er også et tæt forældresamarbejde. Her forventer vi en gensidig dialog, engagement og indsats i forbindelse med børnenes trivsel og udvikling, men også i forbindelse med barnets rolle i gruppens dynamik.

Vores arbejde med børns spor giver et godt indblik i det enkelte barns univers. En vigtig del af dette arbejde står forældrene for, da vi ofte via feriebøgerne bliver inspireret til årets overordnede spor og tema. Feriebøgerne hjælper også børn med særlige behov til at formidle oplevelser og interesser. Pointen er at børnene selv, via billeder og ferieudklip (en slags piktogrammer), kan huske feriens oplevelser. For at holde styr på disse spor, bruger vi sporskemaer.

Her noterer vi løbende børnenes interesser, ideer, egne bud på ture, kreative udfoldelser, litteratur osv. Skemaerne, iagttagelserne, sporene og feriebøgerne, er alle med til at indkredse årets tema. Dette tema (sørøver, trafik, min krop osv.) bruger vi som en overordnet rød tråd i hverdagen. F.eks. har vi lavet sørøver-morgensamling med dagens kaptajn og sørøvervise eller trafikrytmik med rødt og grønt stopskilt.

Vi har valgt en meget struktureret hverdag. Vores struktur er altid synlig i form af en ugeplan og en dagsplan, som altid bliver suppleret med piktogrammer. Dvs. at f.eks. sprogligt svage børn får billeder på det, der skal ske. Børn, som har vanskeligt ved kollektive beskeder, kan i ro og mag se på billederne selv, med en kammerat eller en voksen. Piktogrammerne bruger vi også til at illustrere hverdagsting, som f.eks. håndvask, hvem skal dække bord, hvilken påklædning skal jeg have på, når jeg skal på legepladsen, hvad skal jeg huske, når jeg skal på tur osv.


Variation i hverdagens aktiviteter er også en vigtig faktor for at favne alle børn. Børn med forskellige vanskeligheder kan få ”helle” i løbet af dagen ved vekslen mellem aktiviteter, som udfordrer forskellige kompetencer. Derfor vægter vi meget højt, at vi dagligt giver plads til fri leg og f.eks. legepladsen, men også til planlagte aktiviteter som rytmik, klippe sommerfugle, højtlæsning eller historieklub. Vi arbejder også i perioder med aldersopdeling af børnene. Det gør vi for at målrette vores aktiviteter efter gruppens og alderens behov.

De seks temaer

Børns sociale kompetencer

Arbejdet med sociale kompetencer er en fundamental del af barnets muligheder for læring. Sociale kompetencer udvikles i fællesskab med andre mennesker, i venskaber, grupper, og interaktion med andre børn som voksne. Social kompetence er nøglen til fællesskabet - et fællesskab som fordrer empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. I fællesskabet er der mulighed for udfoldelse i f.eks. leg og samarbejde med andre. I fællesskabet med andre oplever børnene styrke og betydning og får mulighed for at give og opnå anerkendelse og respekt.

Læringsmål

Børnene skal opleve tryghed og tillid i relationer, så de tør sætte grænser, prøve nye af og give udtryk for egne følelser. På den måde opnår børnene en forståelse for andre og deres følelser og behov.

Hvordan styrker vi børns sociale kompetencer?

I stort set alt hvad vi foretager os i hverdagen, er der fokus på børnenes sociale kompetencer. Når vi går på toilettet, trækker vi ud og vasker hænder af hensyn til os selv og andre. I gruppeaktiviteterne som f.eks. historieklub er der fokus på spilleregler, medansvar og indflydelse i store fællesskaber. F.eks. kan vi alle fortælle historie på samme tid? Tør jeg fortælle min historie? Er det ok, at jeg afbryder andres historier, men at de ikke må blande sig i min? Synes de det, jeg fortæller, er spændende?

I grupper kan vi arbejde målrettet med at se og anerkende den enkelte i kraft af, at de bare er tilstede, men også i kraft af den indsats de yder i fællesskabet for at få det hele til at fungere.

Et andet eksempel kunne være sanglege. Her er reglerne givet på forhånd f.eks. ”bro bro brille”. Det er vigtigt at kunne vente på tur og at kunne acceptere, at andre børn er ”bro” og, at man på et eller andet tidspunkt bliver fanget.

Når vi laver mad, tager tøj af og på, tegner, klipper, leger og i alt hvad vi gør, udfordres børnene hele tiden socialt.

Barnets alsidige personlighedsudvikling

Udviklingen af personligheden afhænger meget af at blive hørt, set, husket og accepteret, som den man er. Der skal være mulighed for at udfolde sig og afprøve sit potentiale. De skal lære at egne drømme og ideer, har indflydelse på andre, hverdagen og aktiviteterne i huset. Børnene skal lære at mærke egne og andres grænser, lære at sige til og fra og dele oplevelser med andre. De skal blive dygtigere til det, de allerede kan og turde blive bedre til det, som de ikke er så gode til. De skal lære at tackle de følelser, der opstår i fællesskabet, venskab, kærlighed, ligegyldighed, savn, konkurrence osv.

Børnene skal have mulighed for at udvikle et nuanceret kendskab til sig selv og andre. De skal have mulighed for at føle, at deres tilstedeværelse gør en forskel. At gøre en forskel er vigtigt for selvforståelsen og udviklingen af selvværdet. Det er vigtigt at føle sig husket. 

Læringsmål

Alle børn skal føle sig set, hørt og anerkendt hver dag. De skal have indflydelse på hverdagen. 

Hvordan styrker vi barnets alsidige personlighedsudvikling?

Det er meget vigtigt for os, at alle børn og forældre bliver modtaget og budt velkommen ind i fællesskabet hver morgen. Det gør vi f.eks. ved at gå med barnet ind og vinke farvel. Det er vores overbevisning, at en god start på dagen, hvor man føler sig velkommen og savnet, er motiverende for engagementet resten af dagen. Vores morgensamling er også et godt sted for alle børn at blive set og hørt. Her har alle mulighed for at fortælle. Vores arbejde med børns spor gør, at alle børn på et eller andet tidspunkt får hjælp til at formidle deres ideer og forslag til fællesskabet og til aktiviteter. Børnenes feriebøger hjælper børnene med at fastholde og fortælle om oplevelser og interesser. De er også med til at påvirke dagligdagen, da de er udgangspunktet for vores valg af overordnede tema i huset.

Vores hverdag er fyldt med udfordringer, der støtter den personlige udvikling. Når børnene tager tøj på i garderoben og pludselig opdager, at de selv kan lyne jakken, eller når børnene lærer at køre på 2 hjulet cykel og vi ser det og anerkender det som noget ”stort”. I disse situationer oplever alle, at de er noget helt specielt, kan noget og dermed får de mod på at lære noget nyt.

Børns sproglige kompetencer

Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig, formidle og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige udtryksformer, som alle spiller en rolle i børns udvikling og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, kropssprog, tegnsprog, billedsprog og mimik er alle måder at kommunikere med andre på.

Børn har en naturlig interesse for at kommunikere og udfolde sig sprogligt og denne naturlige interesse skal støttes. Sprog skaber kontakt og evnen til at nuancere sproget øger og fremmer forståelsen af og fra andre.

Det er derfor vigtigt, at børn lærer at forstå sammenhængen mellem kropssprog, mimik og tale. At de udvikler deres ordforråd og får en forståelse for de begreber og regler, det talte sprog består af.

Læringsmål

Vi vil gerne styrke og inspirere alle sider af den sproglige udvikling og give børnene en forståelse for alle de sproglige nuancer.

Vi vil træne dialogen og turtagningen i kommunikationen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål og svare, så de bliver en aktiv del af fællesskabet. Vi vil skabe en forståelse for ”hvad den gode tone indebærer”.

Hvordan styrker vi barnets sproglige udvikling?

Piktogrammer, mimik, gestikulation, skriftsprog og talesproget bruger vi altid i forbindelse med kollektive beskeder. Det er vores erfaring, at vi på den måde får alle børn til at forstå, hvad der bliver fortalt og snakket om. Vi deler bl.a. børnene op i aldersopdelte grupper og grupper udfra sprogfærdigheder, for at favne alle der hvor de er. Vi fortæller historier, både børn og voksne, læser bøger, rim og remser. Vi mener, det er vigtigt at fokusere på børnenes sproglige styrker og så lege sproget ind. Når vi har historieklub, sanglege og lign. giver det os mulighed for at målrette det sproglige fokus. Hvis en gruppe børn er svage i deres mimik og kropssprog, kan vi sætte fokus på at dramatisere historier f.eks. ”de 3 bukke bruse”. Børn med et svagt kropssprog bliver ofte fejlfortolket og misforstået, fordi deres kropsholdning og mimik kan udstråle noget andet, end det der var intentionen. Sange, sanglege er også en måde at lære talesprogets rytme, turtagning, og udtale på en sjov legende måde. Vi arbejder med, at vi som voksne er meget bevidste i vores udtryk og tydelige i vores tale. Vi arbejder også med ”den gode tone”, som handler om at henvende sig pænt til hinanden og om at støvsuge ordforrådet for de ”grimme ord”, dem der sårer, dem der råber, dem der er bandeord osv. 

Krop og bevægelse

Hvordan ser min og andres krop ud inden i og uden på? Hvad kan jeg med min krop, på hvor mange måder kan den bevæge sig og hvordan føles det for mig? Hvad gør det ved min krop, når jeg spiser sundt?

 Læringsmål

Alle børn skal udvikles grov og fin motorisk. Børnene skal have kendskab til egne kropslige grænser og forståelse for andres. Der skal sættes fokus på den sunde mad, motion og glæden ved at bevæge sig.

Hvordan styrker vi udviklingen og forståelsen for krop og bevægelse?

Vi arbejder meget målrettet med krop og bevægelse. Vi har indført formiddagsmad for at sikre, at alle børn har et godt grundlag for at kaste sig ud i dagens udfordringer. Vi løber konditur hver dag. Kondituren er med til at gøre plads for de børn, der er meget fysiske og har brug for at røre sig meget. Samtidig er den også med til at synliggøre hvilke børn, der skal støttes lidt ekstra i motorisk udfoldelse.

Vi bruger alle rummene i huset, så vi dagligt giver plads til vilde fysiske lege og til at klippe med en saks, lave puslespil og klæde dukker på. Vi har udarbejdet en kostpolitik i tæt samarbejde med forældrebestyrelsen og sammen defineret, hvad en sund kost er. Snakken om sund kost har vi implementeret i vores dagligdag, så børnene også ved, hvad der er sundt og usundt. Vi prøver løbende at inspirere børnene til at spise nyt og sundt bl.a. ved det, vi tilbyder til formiddagsmad. Vi har maddag en gang om ugen, hvor børnene selv er med til at tilberede maden. Madplanen forsøger vi at sammensætte, så den indeholder lidt anderledes ingredienser, eller f.eks. har hovedvægt af fisk.

Vi har en fast turdag hvor vi prioriterer at gå meget, fordi mange børn bliver afleveret i bil. Turene byder altid på nye motoriske udfoldelser, fordi vi både løber, klatre hopper, trafiktræner og meget andet, når vi er ude. Nye legepladser, skoven, stranden inspirerer både børn og voksne til anderledes kropslige udfoldelser. På vores legeplads, når vi har rytmik, når vi tager tøj af og på, udfordrer vi børnene og vi oplever, at børnene gerne deler ud af de erfaringer, de har. Derfor er det ikke sjældent, at vi ser et stort barn, der forsøger at vise en mindre teknikken, når man skal cykle på 2 hjulet cykel eller når man f.eks. gynger. Vi synger om kroppen ”jeg kan høre med mit øre”, taler om kroppen, læser om kroppen og leger med kroppen ”rytmik”, smager, lytter osv. som noget naturligt, fordi børnene vil og ikke kan lade være.

Natur og naturfænomener

For børnehavebørn handler det om at være ude i naturen og drage erfaringer og få viden i og om naturen. De skal have erfaringer med naturfænomener som kulde og varme, årstider, regnbuer osv.

Det handler også om at udforske naturens indhold feks.dyr og planter, på stranden, i skoven og på marken.

Børnene skal lære at færdes i naturen med respekt.

Læringsmål

Vi vil give børn oplevelser i naturen, lære dem at være nysgerrige og hvordan man færdes i naturen. Vi prioriterer, at børnene er ude og oplever alt slags vejr.

Hvordan styrker vi børns forståelse af naturen og naturfænomener?

Vi snakker dagligt med børnene om vejret og påklædning. I forbindelse med morgensamling snakker vi om måneder og årstider, samt udfylder et opslag med vejledning til dagens påklædning og vejr. Vi har en tradition med at plante solsikker hvert forår og om vinteren bygger vi snemænd og kælker. Vi har en fast ugentlig turdag, som vi også bruger til at give børnene naturoplevelser og hvert efterår går turen til dyrehaven, hvor børnene oplever efterårsskoven og dyr i brunst. Vi opfordrer ofte børnene til behandle snegle, edderkopper, og andre kryb på en måde, så de ikke bliver mast. Vi finder firkløvere, ser efter tegn på forår, plukker blomster og forsøger i det hele taget at inddrage naturen som en integreret del af vores hverdag. Vi synger om naturen, læser om naturen og færdes rigtigt meget i den. 

Kulturelle udtryksformer og værdier

Gennem mødet med andre kulturer lærer vi at genkende og definere vores eget kulturelle ståsted. Kultur kan handle om hvordan vi fejrer jul, fødselsdage og andre højtider fra land til land. Det handler dog også om kulturelle udtryksformer som teater, tv, computer, litteratur, musik, billedkunst osv. Barnet skal sikres muligheder og rammer til selv at eksperimentere, fordybe sig og skabe. Der skal være fokus på brugen af redskaber, materialer og rummet som en del af læringsmiljøet.

 Læringsmål

Vi vil gerne vise børnene, at der er forskel på traditioner og familiekultur bare indenfor vores lille institution. Vi vil gerne introducere børnene for så mange udtryksformer som muligt i løbet af deres børnehavetid hos os. Det er også vigtigt for os, at forskellige materialer er tilgængelige og at alle børn får mulighed og mod på at prøve nye materialer, metoder, former, farver og redskaber af.

 Hvordan giver vi børn et indblik i kulturelle udtryksformer og værdier?

Vi har tradition for at besøge de fleste børn i deres private hjem. Det giver god mulighed for at snakke om andre måder at leve og være familie på, men også mulighed for at erfare og opleve det på egen krop. Rent fysisk har vi mange gode kreative rum, hvor materialer og redskaber er tilgængelige, og i år har vi med succes fået gratis inspiration udefra i kraft af et besøg fra sløjdlærer.

Vi er gode til at bruge litteraturen, biblioteker, dansen og teaterforestillinger til at fordybe os kreativt i. Vi er også gode til at søge inspiration ude og har for nylig været på et billedskoleforløb med hele børnegruppen.  

Dokumentation

Vi har allerede arbejdet en del med dokumentationen i forbindelse med vores spor og brobygningsarbejde. Dokumentationen har også været et godt redskab til at fastholde og afspejle de aktiviteter og rutiner, vi har i vores hverdag. Vi bruger dokumentation til mange ting og i forbindelse med læreplansarbejdet, skal arbejdet med dokumentationen målrettes endnu mere. Dokumentationen skal tilgodese flere forskellige målgrupper og vores arbejde med dokumentation skal konkretiseres. Til dette arbejde vil vi implementere nedenstående model for at synliggøre overfor os selv og andre, hvordan, hvorfor og til hvem vi dokumenterer (bilag 4). 

Målgruppe                            Dokumentationsform (hvordan)                 Formål (hvorfor)

Børn	Billeder, egenproduktion, kuffertens indhold, logbøger, piktogrammer, billedkollager, dagsplan, årshjul	Fastholde erfaringen, genkendelse, for at styrke læringen
Forældre	Nyhedsbreve, sprogperler, billeder og kollager, opslagstavler, daglig snak, forældresamtaler(samtale blad), hjemmesiden, forældredage(dvs. forældre er velkomne til at være med), ugeplan, årshjul	Vise at barnet trives og udvikles. Give et indblik i dagligdagen og pædagogikken overordnet
Bestyrelse/forvaltning	APV, årsrapport, læreplaner, møder, besøgsdage	At dokumentere det faglige indhold, den pædagogiske didaktik
Pædagoger	Iagttagelse og fortælling, relationscirkel, møder, matrix, sporskemaer, sporarbejdet, forældre samtaler - samtaleblade	Fastholde og udvikle praksis. Skaffe refleksionsmateriale

Evaluering 

I vores arbejde med den skriftlige læreplan har vi allerede dokumenteret og evalueret vores nuværende praksis. Vi har fået sat ord på vores eksisterende praksis og fået indarbejdet nye metoder til det fremtidige arbejde. 

Evaluering handler i høj grad om at kunne dokumentere eller ”måle”, om vi nåede de mål vi havde sat os? Da dokumentation er vores evalueringsgrundlag, har vi i vores opbygning og arbejde med læreplanen undervejs gjort os overvejelser om, hvordan vi dokumenterer det, vi har sat som vores læringsmål. (Se tidligere afsnit)

F.eks. Hvordan dokumenterer vi, at børnene oplever tryghed og tillid i relationer? (se læringsmål under sociale kompetencer)

At dokumentere om børn oplever tillid, kan være diffust og uhåndgribeligt - bløde værdier.

Et eksempel på at dokumentere tryghed og tillid kunne være: Børn der er glade for at komme i børnehave eller en iagttagelse af et nyt barn, der begynder at blive ”fræk” overfor en voksen. En iagttagelse som denne kunne være dokumentation for, at dette barn oplever tryghed og tillid i relationen til os voksne.

Et andet eksempel kunne være børnenes tegninger. Eller følgende iagttagelse og fortælling:

3 store børn og 1 af de mindste sidder og tegner.

De store siger, henvendt til den mindste, at det tegnede ligner pludder- pladder. Den mindste siger, det er et menneske. Efter lidt overvejelse kan den mindste godt se, det ikke helt ligner. I den kommende tid sidder den mindste ofte ved tegnebordet. Hun kigger på de stores tegninger og beder os voksne tegne et menneske igen og igen. Pludselig en dag kan alle se, at det ligner et menneske.

En iagttagelse som denne vidner om den læring, der finder sted og dermed får vi mulighed for at evaluere vores praksis.

Vi mener, at med metoder som iagttagelse og fortælling, matrix og relationscirklen er det til at få øje på udviklingen af ”de bløde værdier” og dermed få fokus på den læring, der finder sted.

Vi har også haft som mål at sørge for, at vi i Køllegården naturligt runder alle 6 temaer.

I vores hverdag dokumenterer vi jævnligt vores aktiviteter og ture og i kraft af arbejdet med læreplaner, har vi valgt at vores dokumentation fremover skal tydeliggøre vores arbejde med temaerne endnu mere.

I læreplansarbejdet har vi også arbejdet med en metode (skema), som tager udgangspunkt i egen praksis netop for at synliggøre vores naturlige implementering af temaerne (bilag 5).

Denne metode, suppleret med et andet skema (se bilag 6), vil vi fortsat bruge også i indarbejdelsen af nye aktiviteter. Vi vil også bruge en evalueringsplan til at arbejde mere konkret med temaerne i forbindelse med arbejdet om børnenes spor (se bilag 7). 

Fremtid og idealer - hvor er vi om to år?

Vi vil gerne udvide vores arbejde med og i naturen. Derfor vil vi indarbejde årstidsuger, hvor tanken er, at vi 4 uger om året, fordelt på de 4 årstider, får indarbejdet et projekt, som foregår ude i naturen. Vi vil i den forbindelse gerne arbejde med teorier om læringsrum (bilag 8 & 9).

 

 

Beskrivelse af den pædagogiske praksis i Køllegårds børnehave.

 

 

 

Målgruppe: Forældre, medarbejdere og ledelse

 

 

 

Beskrivelse af den pædagogiske praksis.

 

Kort præsentation af børnehaven:

 

Børnehaven Køllegård er en deltidsbørnehave med plads til 22 børn i alderen 2½ til 6år.

 

Åbningstid:  Mandag - torsdag     kl. 7.oo til 15.30

                     Fredag                      kl. 7.15 til 15.00

 

 

 Der er 4 faste personaler og 1 vikar ansat i børnehaven.

 

Vi er Herlevs mindste institution med få børn i et overskueligt miljø, beliggende i en hyggelig villa med mange rum. På 1. sal er der to stuer. Den ene er indrettet til de mere rolige aktiviteter, såsom spil, klippe, tegne og lignende. Det er også her vi spiser. Den anden – kaldet eventyrrum - er indrettet til lege/læse/musikrum. I kælderen er der tumlesal, træværksted og malerværksted.

Denne indretning og plads gør, at vi i det daglige ofte deler børnene op i mindre grupper , så vi kan støtte de enkelte børn i fordybelse og nærvær.

Vi har meget fokus på krop og bevægelse og vægter daglig motion og udeliv højt.

Vi er en institution med plads til vilde drenge, sarte piger eller omvendt. Børnene har mulighed for at finde roen i vores eventyrrum og lege de mere vilde lege i vores ”tumlerum”.

Personlig udvikling er i fokus, men vi vægter i høj grad også de sociale kompetencer. Børnene får tryghed og omsorg hos os gennem en tæt stabil kontakt med få engagerede voksne.

 

 

 

Vores pædagogiske principper og værdier:

 

Vi tager afsæt i rammeplanen, som tager udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag.

 

Vores overordnede værdier er:

 

Respekt – Nærvær – Engagement – Fællesskaber

 

Vi mener, at den måde et barn bliver mødt, set og hørt på danner grundlag for identiteten. Det er vigtigt at møde børnene, der hvor de er. Derfor har relationer – både barn/barn og voksen/barn afgørende betydning for barnets udvikling.

 

Det er altid den voksne der er ansvarlig for relationen.

 

Vi har derfor en vigtig opgave i, at få øje på barnets styrker og skabe rum og anledning til at få det ind i fællesskaber, så alle børn bliver opmærksomme på hinandens styrker/ressourcer.

Vi skal i vores pædagogiske arbejde give børnene nogle positive erfaringer med det sociale samvær.

 

 

 

Vi arbejder altid med:

-         Overgange i børns liv, barnets spor, dokumentation og det narrative – bl.a. ved en figur vi kalder ” musen under gulvbrædderne”

-         At skabe et sprogstimulerende miljø, og kunne indgå i gode relationer.

-         At fortsætte det tætte samarbejde vi har med psykolog og talepædagog, så vi kan skabe en kultur, hvor børn der har brug for en særlig indsats, kan inkluderes og være en ligeværdig del af fællesskabet. Til det har vi valgt at arbejde med anerkendelse forstået som en måde at være til stede på i det daglige arbejde..

 Det skal nævnes at børn med særlige behov aldrig er skilt ud fra fællesskabet med de andre børn.

 

Hvert år arbejder vi ud fra to pædagogiske indsatsområder – det kunne f.eks. være sprog eller empati. Vi arbejder også på at have samme pædagogiske fundament og menneskesyn, fordi det giver et trygt læringsmiljø for børnene.

Vi tilrettelægger en pædagogisk hverdag, der tager udgangspunkt i, hvilke børn der går i børnehaven på nuværende tidspunkt. Altid med fokus på børnenes historier, det narrative og overgange i børns liv.

 

Praktiske oplysninger.

 

Indkøring:

Når jeres barn starter i børnehaven, anbefaler vi en indkøringsperiode, uanset om barnet kommer hjemmefra eller har gået i dagpleje eller anden institution. Vi foreslår, at i er her sammen med barnet et par timer nogle dage (helst mellem 9.00 – 11.30). Derefter aftaler vi det videre forløb.

 

Aflevering/Afhentning

Når i skal aflevere/afhente jeres barn i institutionen, skal i altid sikre jer, at i har haft kontakt med en af personalet. Personalet vil gerne vinke farvel sammen med barnet. Det er vigtigt at jeres barn får sagt farvel og ser når i går. Når i har sagt farvel, kan i roligt gå. Hvis jeres barn græder, skal vi nok tage os af det og trøste det, og i må naturligvis gerne ringe senere og høre, hvordan det går.

Vi gør meget ud af at lære børnene selv at rydde op efter sig. Giv jer god tid når i henter jeres barn, så barnet når at rydde op inden i går hjem. Hvis i får andre personer til at hente jeres barn, skal børnehaven have besked herom, da vi ikke må udlevere barnet til fremmede.

Når i som forældre er i institutionen, forventer vi, at det er jer som tager sig af jeres barn og evnt. søskende. Dette gælder både i det daglige og til fællesarrangementer.

 

Legetøj:

Børnene må gerne have legetøj med i børnehaven. Vi anbefaler at i tager ting med der ikke så nemt går i stykker. Børnene har selv ansvaret for det de medbringer, og skal selv passe på det. Personalet har ikke tid til at lede efter det ved afhentningen.

 

Syge børn:

Er jeres barn sygt, eller holder det en fridag, vil vi meget gerne have at i meddeler os dette inden 9.30 af hensyn til planlægningen af dagen.

Bliver et barn sygt i børnehaven eller skidt tilpas, ringer vi altid til forældrene og beder jer hente barnet. Barnet kan først vende tilbage til børnehaven, når det er helt rask, hvilket betyder, at det er feberfrit, ikke smitter andre samt kan deltage i vores aktiviteter både indendørs og ude.

Vi ved det er svært for mange forældre, at forsømme arbejdet p.g.a. et barns sygdom. Derfor er det også vigtigt at undgå syge børn i børnehaven for derigennem at begrænse smitten.

 

Vi henviser til Herlev kommunes pjece: ”smitsomme sygdomme hos børn”.

 

Tøj:

Tøjet skal være praktisk og afstemt efter årstiden, og både tøj og hjemmesko skal forsynes med navn.

Af hensyn til vores aktiviteter, er det vigtigt at barnet altid har skiftetøj, regntøj og gummistøvler i garderoben.

I børnenes skiftetøjskurv skal der være mindst 2 par strømper, undertøj, bluse og bukser.

For at undgå kvælningsulykker, er det vigtigt at der ikke er snore i barnets jakker og regntøj. Undgå også halstørklæder.

Husk at hjælpe dit barn med at rydde op i garderoben jævnligt.

 

Ferie:

Af hensyn til vores planlægning af ferier får i en forespørgsel om børnenes fridage i forbindelse med helligdage og skoleferier. Da vi ikke har ret mange vikartimer, er der ingen grund til at bruge vikarer, medmindre det er nødvendigt.

For ressourcemæssigt at skabe rum til kvalitet i hverdagen har vi noget der hedder 0-uger. Det vil sige at vi i alle skoleferier kører på lavt blus. Det betyder, at så mange fra personalegruppen som muligt holder ferie eller afspadserer aftenmøder. I disse perioder vil der ikke foregå så mange aktiviteter. Det vil primært være ren pasning af børnene. På den måde kan vi højne kvaliteten af det pædagogiske arbejde resten af året.

Tænk på at barnet har lige så meget behov for ferie og fridage, som du selv har.

 

Læreplaner.

 

Alle dagtilbud skal efter serviceloven (§ 8a stk. 1 og 2) udarbejde pædagogiske læreplaner, ”der giver rum for leg, læring og udvikling”, og som skaber et læringsmiljø, hvor børn med særlige behov også for udbytte af den pædagogiske praksis.

 

 

Hvad er læring?

 

Vi kan tale om læring, når det handler om at:

-         Vide noget nyt

-         Kunne noget nyt

-         Mene noget andet

 

At ændre opfattelsen af noget, få nye erfaringer der ændrer grundlaget og forståelsen, så man ikke længere kan mene det samme. Læring udvikler mulighederne for selvbestemmelse og selvstændighed. Der er sket en læring, når barnet kan noget, som det ikke kunne før.

 

 

 

De 6 temaer.

 

 Barnets alsidige personlighedsudvikling.

 

Udviklingen af personligheden afhænger meget af at blive hørt, set, husket og accepteret, som den man er. Der skal være mulighed for at udfolde sig og afprøve sit potentiale Børnene skal lære at mærke egne og andres grænser, lære at sige til og fra og dele oplevelser med andre. De skal blive dygtigere, til det de allerede kan og turde blive bedre til det, som de ikke er så gode til. De skal lære at tackle de følelser, der opstår i fællesskabet, venskab, savn, konkurrence, ligegyldighed osv.

 

 

Læringsmål.

Alle børn skal føle sig set, hørt og anerkendt hver dag. De skal have indflydelse på hverdagen.

 

 

 

Hvordan styrker vi barnets alsidige personlighedsudvikling?

 

Det er meget vigtigt for os, at alle børn og forældre bliver modtaget og budt ind i fællesskabet hver morgen. Det gør vi f.eks. ved at gå med barnet ind og vinke farvel. Det er vores overbevisning, at en god start på dagen, hvor man føler sig velkommen og savnet, er motiverende fer engagementet resten af dagen. Vores morgensamling er også et godt sted for alle børn at blive set og hørt. Her har alle mulighed for at fortælle. Vores arbejde med børns spor gør, at alle børn på et eller andet tidspunkt for hjælp til at formidle deres ideer og forslag til fællesskabet og til aktiviteter.

Børnenes feriebøger hjælper børnene med at fastholde og fortælle om oplevelser og interesser. De er også med til at påvirke hverdagen, da de er udgangspunktet for vores valg af overordnede tema i huset.

Vores hverdag er fyldt med udfordringer, der støtter den personlige udvikling. Børnene skal have plads, tid og rum til leg samt fordybelse både ude og inde. Børn bearbejder og fortolker blandt andet deres dagligdag og virkelighed gennem legen. De lærer at tage hensyn til normer og regler, at gå på kompromis og være fleksible.

 

 

Sociale kompetencer.

 

Arbejdet med sociale kompetencer er en fundamental del af barnets muligheder for læring. Sociale kompetencer udvikles i fællesskab med andre mennesker, i venskaber, grupper og interaktion med andre børn og voksne. Social kompetence er nøglen til fællesskabet – et fællesskab som fordrer empati, evnen til tilknytning og sociale færdigheder. Det er vigtigt at børnene oplever at være en betydningsfuld del af et fællesskab. I fællesskabet er der mulighed for udfoldelse i f.eks. leg og samarbejde med andre, så børnene får mulighed for at forpligtige sig og tage ansvar.

 

 

Læringsmål.

Børnene skal opleve tryghed og tillid i relationer, så de tør sætte grænser. Prøve nye af og give udtryk for egne følelser. På den måde opnår børnene en forståelse for andre og deres følelser og behov.

 

Hvordan styrker vi børns sociale kompetencer?

I stort set alt hvad vi foretager os i hverdagen, er der fokus på børnenes sociale kompetencer. Vi har en dagsrytme med en fast struktur om formiddagen, hvor vi målrettet arbejder med at se og anerkende den enkelte, og samvær på egne præmisser om eftermiddagen. I gruppeaktiviteterne som f.eks. vores historieklub er der fokus på spilleregler, medansvar, vente på tur og lytte til hinanden. Vores samling er et forum for at italesætte følelser og løse eventuelle konflikter,. Her kan vi også tale med børnene om – alt efter deres alder og udvikling – hvilke følger deres handlinger har haft eller vil få.

 

 

Børns sproglige kompetencer.

 

Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige udtryksformer, som alle spiller en rolle børns udvikling og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, kropssprog, billedsprog og mimik er alle måder at kommunikere med andre på.

Sprog skaber kontakt, og gennem sproget får børnene mulighed for at give udtryk for tanker og følelser samt til at løse konflikter og sige til og fra.

I hverdagen er det vigtigt, at vi som voksne er gode rollemodeller for børnene, og at vi lytter til dem med forståelse og anerkendelse.

 

Læringsmål.

Vi vil gerne styrke alle sider af den sproglige udvikling så børnene udvikler et nuanceret sprog og kan bruge det. At de lærer at sproget er det bedste redskab til konfliktløsning.

Vi vil skabe en forståelse for hvad den ”gode tone indebærer”.

 

Hvordan styrker vi barnets sproglige udvikling?

 

Piktogrammer, mimik, gestikulation, skriftsprog og talesproget bruger vi altid i forbindelse med kollektive beskeder. Det er vores erfaring, at vi på den måde får alle børn til at forstå, hvad der bliver fortalt og snakket om. Vi deler børnene op i grupper for at nå alle, der hvor de er.

Vi synger, læser rim og remser, dramatiserer eventyr, laver sanglege og teater og har en ”historieklub”.

Vi arbejder med at vi som voksne er meget bevidste i vores udtryk og tydelige i vores tale. Vi arbejder også med ”den gode tone”, som handler om at henvende sig pænt til hinanden.

 

Vi har 2 uddannede sprogpædagoger i børnehaven. De varetager sprogvurderinger af de 3-årige børn, og §4 screeninger.

 

 

Krop og bevægelse.

 

Vi vil sikre at børnene bliver bevidste om deres krops mange funktioner, og får en indsigt i hvordan kroppen trives bedst. Hvad kan jeg med min krop? Hvad gør det ved min krop, når jeg spiser sundt?

 

 

 

Læringsmål.

Alle børn skal udvikles grov og finmotorisk. Børnene skal have kendskab til egne fysiske formåen og begrænsninger og forståelse for andres. Der skal sættes fokus på den sunde mad, motion og glæden ved at bevæge sig, så alle børn får en ”glad krop” der signalerer trivsel og sundhed.

 

 

 

 

Hvordan styrker vi udviklingen og forståelsen for krop og bevægelse?

Vi arbejder meget målrettet med krop og bevægelse. Vi løber konditur hver dag efter morgensamlingen. Vi laver rytmik en gang ugentlig. Vi har en ugentlig turdag, hvor vi udnytter naturens variation af bakker, skrænter, skov, træer og strand, og hvor vi laver trafiktræning.

På legepladsen har vi en boldbane, som bliver brugt hver dag til fodbold, hockey og til rulleskøjter.

Børnene cykler meget og må gerne have cykler med hjemmefra.

 

 

Natur og naturfænomener.

 

Børnene skal drage erfaringer og have viden i og om naturen. De skal have erfaringer med naturfænomener som kulde og varme, årstider regnbuer osv. De skal udforske naturens indhold – f.eks. dyr og planter på stranden, i skoven og på marken.

Børnene skal lære at færdes i naturen med respekt.

 

 

Læringsmål.

Vi vil give børnene oplevelser i naturen, lære dem at være nysgerrige og lære dem hvordan man færdes i naturen. Vi prioriterer at børnene er ude hver dag i al slags vejr, så de oplever glæde ved udendørslivet.

 

 

Hvordan styrker vi børns forståelse af naturen og naturfænomener?

Vi snakker med børnene om vejret og påklædningen. På vores turdag tager vi regelmæssigt til mosen, skoven og Kildegården for at følge med i årets mange udtryk. Vi planter solsikker om foråret, og kælker om vinteren. Vi synger om naturen, læser om naturen og færdes rigtig meget i den.

 

 

 

Kulturelle udtryksformer og værdier.

 

Kulturelle udtryksformer og værdier er et bredt område. Kultur kan handle om hvordan vi fejrer jul, fødselsdage og andre højtider. Det handler også om teater, litteratur, tv, musik, billedkunst osv.

 

 

Læringsmål.Vi vil gerne at børnene lærer forskellige udtryksformer at kende. At børnene får kendskab til og følger årets forløb gennem de almindelige traditioner.  Børnene skal sikres mulighed og rammer til selv at eksperimentere, fordybe sig og skabe.

 

 

 

Hvordan giver vi børn et indblik i kulturelle udtryksformer og værdier?

Vi har tradition for at besøge de fleste børn i deres private hjem. Det giver god mulighed for at snakke om andre måder at leve og være familie på.

Vi har mange gode kreative rum bl.a. eventyrrum, sløjdrum og malerværksted, hvor vi arbejder med børnene i mindre grupper. Vi tager regelmæssigt i teater og laver også selv teaterforestillinger og vi besøger ofte Kildegården og biblioteket.

 

 

Rammeplanen.

 

 

Vi arbejder meget bredt med indholdet i rammeplanen i vores dagligdag. I den daglige praksis skiller vi ikke punkterne i læreplanerne og rammeplanen af, men skaber en sammenhæng så vi kan bevare en rød tråd i vores arbejde.

Overordnet arbejder vi med at skabe et inkluderende miljø og udviklende fællesskaber. Her spiller relationer en hel central rolle. Vi mener, at det at kunne indgå i gode relationer og være en betydningsfuld del af fællesskaber har stor betydning for børns selvværd og trivsel og læring og udvikling.

Vi  tager udgangspunkt i anerkendende relationer og bruger metoden ”Iagttagelse og fortælling”, ”Trin for Trin” og ”Relationscirklen”.

 

Sundhed.

I Børnepolitikken står der beskrevet at alle børn skal have en sund opvækst.

Vi arbejder målrettet med at skabe et sundhedsfremmende miljø i børnehaven. Vi har udarbejdet en kostpolitik, og indført formiddagsmad hver dag. Vi løber motionsløb hver dag og er ude hver dag i al slags vejr. Vi prøver i den daglige praksis at iværksætte sundhedsfremmende aktiviteter.

 

Børns spor.

Ud over at kufferten bruges til brobygning, er den også et led i vores arbejde med børns spor. Således bruger vi feriebøgerne til at få øje på børnenes fælles interesser og derefter tilrettelægger vi vores arbejde og hverdag ud fra sporene.

Til at hjælpe os i arbejdet med spor, har vi en narrativ figur: ”musen under gulvbrædderne”. Musen hjælper os i gang med at arbejde med de temaer, der interesserer børnene.

 

 

Dokumentation.

 

Dokumentation er, når pædagogen udvælger et udsnit af den pædagogiske praksis og synliggør dette for omverdenen. Som udgangspunkt bør dokumentationen i videst muligt omfang skabes i tæt samarbejde mellem den voksne og børnene.

 

Hos os har vi valgt at dokumentere på følgende måde:

Whiteboardtavle hvor vi dagligt skriver beskeder.

Dokumentationsbogen som vi dagligt skriver lidt om dagens indhold og evnt. illustrerer. Bogen er placeret ved indgangen, så forældrene kan se i den hver dag. Bogen bliver gemt og brugt i vores evaluering, så vi når året er gået kan se, om vi har været omkring alle temaer i læreplanen.

Billedplancher af aktiviteter, udflugter osv.

En digital billedramme, som hver dag viser billeder af børnenes dag.

 

Kufferten.

 

Kufferten er med til at fastholde barnets livshistorie.

Hvert barn har sin egen personlige kuffert, som det har haft med fra dagpleje eller anden institution. Denne kuffert arbejder vi videre med, så børnene oplever en sammenhæng mellem de forskellige institutionstyper, og på denne måde skabe tryghed.

Kuffertens indhold opbygges omkring:

Aftryk af hænder og fødder.

Højdemåler.

Feriebøger

Læringsstile

Personlige ting, som barnet har fremstillet.

 

Vi lægger vægt på at børnene selv bestemmer, hvad den skal indeholde. Derfor er den også tilgængelig for barnet i det daglige, så de føler ejerskab for den og kender til kuffertens indhold.

 

Eksternt samarbejde.

 

Tværfaglig Sundhedsteam.

 

I alle daginstitutioner i Herlev er der et sundhedsteam hvor leder, pædagoger, psykolog, sundhedsplejerske og sagsbehandler kan mødes og drøfte, hvordan et barn der vækker bekymring, bedst kan hjælpes. Hvis det er relevant er der mulighed for at indkalde andre faggrupper f.eks. talepædagog eller fysioterapeut.

I køllegåden holder vi tværfaglig sundhedsteams møder ca. 5 gange om året.

Vi inviterer altid forældre til det barn, der er bekymring for, med til mødet.

 

 

Brobygningsarbejdet.

 

Køllegård hører til Hammergårdskole distrikt, og vi deltager derfor brobygningsarbejdet der.

Der bliver holdt 4 SI- møder om året, hvor lederen deltager.

Derudover bliver der arrangeret ”Store legedag”, ”Landsbydag” og andre besøgsordninger for de kommende skolebørn.

 

 

 

Pædagogiske vejledere.

 

 

Formålet med pædagogisk vejledning er at understøtte og fastholde udvikling af inkluderende miljøer.

Vi har her i børnehaven benyttet os meget af de pædagogiske vejledere, da vi mener at det er udviklende for den pædagogiske praksis, at der kommer en udefra, som kan se på vores praksis med nye øjne.

 

 

Netværksarbejde.

 

Lederne i Herlev er opdelt i 5 ledernetværk. Formålet med netværket er at skabe og udvikle en professionel ledelse.

Køllegård er i netværk med Svanen, Mælkebøtten Kachotten og Elverhuset.

Vi holder møde ca. en gang om måneden, hvor vi har en fast dagsorden. Der er ofte punkter vi skal tage stilling til og give tilbagemeldinger på, fra vores fælles ledermøde med forvaltningen og de andre ledernetværk. En del af tiden bruges til at vidensdele med hinanden.

 

 

Personalet.

 

Der er 4 ansatte i børnehaven Køllegården. Leder, souschef og to pædagoger.

 

 

Traditioner.

 

Fastelavn:

Vi slår katten af tønden fastelavns mandag. Børnene må meget gerne være udklædte. Til fastelavn skal børnene ikke medbringe mad, da det er en tradition i huset, at vi laver noget fælles.

  

Jul:

Hele december måned er fyldt med faste traditioner, f.eks. har vi en pakkekalender med en gave til børnene, som vi åbner hver dag ved julemorgensamlingen. Her hører vi også om hvad husets faste julenisser – Nisse Ole og Nisse Fie – har lavet, når de har været med børnene hjemme.

Første onsdag i december holder vi julehygge fra 14.00 til 15.30. Her går børnene Lucia optog og optræder med nogle julesange.

En af de sidste dage før juleferien spiser vi julefrokost sammen med børnene.

 

 

Afslutning for skolebørnene:

En af de sidste dage i april holder børnehaven afslutning for skolebørnene. Nogle forældre vælger yderligere at holde en afslutning den sidste dag for alle børnehavens børn. Dette arrangement sørger forældrene selv for.

 

Fødselsdage:

Vi vil meget gerne komme til fødselsdag hjemme hos barnet, men fejrer også gerne børnene i børnehaven. I henhold til vores kostpolitik frabeder vi os slikposer til børnene.

 

Børnefestival:

Hvert år i uge 35, bliver der i Elverparken afholdt en børnefestival, som vi med stor glæde deltager i. Der er en stor cirkusforestilling og forskellige aktiviteter som børnene kan prøve. Børnefestivalen opstår i samarbejde med andre børneinstitutioner.

 

 

Forældresamarbejde.

 

Når barnet starter i børnehaven, bliver det en del af vores fælles børnegruppe. Barnets trivsel er betinget af at forældre og personale samarbejder omkring barnet, og at der er en åben og ærlig dialog. Vi vægter den daglige, uformelle kontakt mellem forældre og personale højt.

 

Forventninger til samarbejdet.

 

Hvad kan forældrene forvente af os:

-         At vi altid vil jeres barn det bedste.

-         At vi yder god omsorg for jeres barn.

-         At legen er prioriteret højt.

-         At i får information om barnets dag.

-         At vi henvender os til jer, hvis vi  har bekymringer om jeres barn.

-         At i får tilbudt konsultationer en gang om året.

-         At vi i videst muligt omfang tager hensyn til jeres barns individuelle behov.

-         At i møder et engageret personale med stor faglig viden, som de omsætter til en pædagogisk praksis.

 

 

Vores forventninger til forældrene:

Vi forventer at i som forældre påtager jer det grundlæggende ansvar for jeres barns udvikling og trivsel.

-         At de praktiske ting er i orden. ( Skiftetøj osv.)

-         At i informerer os om vigtige ting i barnets liv, så vi altid kan møde jeres barn lige der, hvor det er.

-         At i hjælper barnet med at holde orden på egen garderobeplads.

-         At der gives besked, hvis der er andre end forældrene, der henter barnet

-         At i respekterer vores planlægning og udflugter.

-         At i retter henvendelse direkte til os, hvis i oplever problemer i samarbejdet, eller hvis der er noget i er utrygge ved.

-         At i har ansvaret for at barnet følger reglerne i børnehaven, når i er tilstede.

-         At i deltager i de møder og aktiviteter, der afholdes for forældrene.

-         At i altid siger goddag og farvel til en personale

 

 

 

Forældremøder.

 Der afholdes forældremøde hvert år til maj, hvor der også er valg til bestyrelsen. Nogle år holder vi også et møde, hvor vi har inviteret en foredragsholder, hvis vi synes der er et emne der er relevant at få uddybet og diskuteret.

 

 

Forældresamtaler.

Alle forældre får tilbudt en samtale omkring deres barns udvikling og trivsel en gang om året. Synes i at der er behov for yderligere samtale, er i altid velkommen til at henvende jer til os, og aftale en tid. Vi vil selvfølgelig også tage kontakt til jer, hvis vi har bekymring for jeres barns trivsel.

 

 

Forældrebestyrelsen.

På forældremødet i maj er der valg til bestyrelsen. Forældrerepræsentanterne vælges for to år af gangen, og personalerepræsentanterne for 1 år.

I køllegården er der 3 forældrerepræsentanter, 2 personalerepræsentanter og lederen, der er sekretær for bestyrelsen uden stemmeret. Der vælges endvidere to suppleanter for forældrene.

Bestyrelsens arbejde er underlagt de mål og rammer kommunalbestyrelsen har vedtaget. Dvs: Børnepolitikken, Den pædagogiske rammeplan og værdier for dagtilbud.

Der afholdes 4 til 6 møder om året. På det først møde vælger bestyrelsen en formand, og en repræsentant til institutionsforum.

Formålet med bestyrelser i daginstitutioner er at give forældre indsigt og størst mulig indflydelse på og ansvar for institutionens drift og pædagogiske arbejde og udvikling.

Bestyrelsen skal godkende forslag om:

-         Pædagogiske læreplaner.

-         Institutionens pædagogiske årsplan

-         Planlagte overførsler mellem drift og løn.

-         Det årlige budget.

 

Bestyrelsen medvirker ved ansættelse af leder og souschef. Den skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger.

 

 

Sikkerhedsarbejdet.

 

Legepladsen:

Børnehaven fik ny legeplads i 2007, der overholder alle sikkerhedskrav. En gang årligt gennemgås legepladsen af leder og teknisk forvaltning for at se om alle sikkerhedskrav overholdes.

Legepladsen er et lige så vigtigt udviklingsrum som rummene indendørs. Det fungerer som ekstra rum, hvor børnene har god mulighed for at udvikle deres motoriske færdigheder

.

 

Børnemiljøvurderinger. (BMV)

I henhold til Lov om børnemiljø i dagtilbud af 30.maj 2006 skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, som kortlægger dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø.

Vi valgte at det var de kommende skolebørn, der direkte blev inddraget i vurderingen af vores børnemiljø.

Skemaet vil blive lagt på vores hjemmeside.

 

Hygiejne:

Vi lægger stor vægt på hygiejne, og tror på at vi ved at lære børnene god hygiejne vaner kan reducere sygefraværet.

Vi støtter børnene i at de altid skal vaske hænder efter toiletbesøg og når de har været på legepladsen eller tur, og før vi skal spise.

Vi har kun engangshåndklæder

Alle børn og voksne skal tage udendørsfodtøj af, når de kommer i børnehaven.

 

Arbejdspladsvurdering. (APV)

Vores seneste APV er udarbejdet i oktober 2008.