Årsberetning 2009-10
Børnehaven Køllegård
Indledning
I Herlev Kommune tager årsberetningerne afsæt i institutionernes beskrivelse af deres pædagogiske praksis samt beskrivelsen af det personalemæssige samarbejde. Disse beskrivelser skal sikre, at institutionerne lever op til Rammeplanen, ny lov om dagtilbud, samt § 4a i folkeskoleloven.
Årsberetningerne skal endvidere sikre, at de overordnede værdier og børnepolitiske målsætninger, der er besluttet i kommunen også bliver tilgodeset i det pædagogiske arbejde i institutionen.
I Herlev Kommune er det de børnepolitiske målsætninger, den pædagogiske rammeplan samt lovgivning på området, der danner rammen for det pædagogiske arbejde. I disse 3 elementer vil der være fællestræk og overlap, hvorfor vi I arbejdet med årsberetningen ser det som en fælles overordnet ramme.
Evaluering af det pædagogiske arbejde.
Overordnet arbejder vi med den anerkendende tilgang og at skabe et inkluderende og sprogstimulerende miljø.
Vi modtager en del børn der har en større sårbarhed over for uro og manglende struktur i hverdagen, og nogle der har svært ved at aflæse de andre børns signaler og derfor kan være for impulsive for andre børn at være sammen med. Vi forsøger derfor at skabe en hverdag med forholdsvis faste rammer og forudsigelighed men også udfordrende, og hvor vi er sammen med børnene i mindre grupper en del af dagen, de dage hvor personaleressourcerne tillader det. På den måde sikrer vi os at der er tid til fordybelse, at alle børn oplever en tæt voksenrelation til en voksen de har tillid til, og at de bliver lyttet til, set og føler sig trygge. Vi mener at tryghed og trivsel er en forudsætning for den gode udviklings- og læringsproces. Nogle af vores børn har sproglige vanskeligheder – både impressivt og ekspressivt og vi bruger derfor piktogrammer i hverdagen så vi kan støtte sproget visuelt. Det har vist sig at være til gavn for alle børnene, og de bruger billederne meget til at følge med i hverdagen. Vi ser det som en vigtig opgave at få øje på barnets styrker og skabe rum og anledning til at få det ind i fællesskaber, så alle børn bliver opmærksomme på hinandens styrker/ressourcer.
Vores to fokuspunkter for 2009/10 var: Kulturelle udtryksformer og Naturen og naturfænomener.
Kulturelle udtryksformer:
Vi blev så inspirerede af malerprojektet med Britta Johansen i foråret 2009, at vi valgte at fortsætte selv med de øvrige børn i børnehaven. Vi tilrettelagde et forløb, hvor 3 -4 børn af gangen sammen med en pædagog fik tid og ro til at eksperimentere med farver, former og materialer. Det resulterede i nogle meget flotte billeder, som forældrene efterfølgende fik i julegave.
Vi har i månederne januar til og med april arbejdet på en teater/danseforestilling som børnene skal optræde med for forældrene i Medborgerhuset til skolebørnenes afslutning. Alle børnene deltager og har en rolle efter formåen, hvilket har styrket fællesskabet i børnegruppen.
Vi har haft stor fokus på processen frem for produktet. Det er i processen vi har oplevet, hvordan ellers stille og generte børn har fundet sig rigtig godt tilrette med netop denne udtryksform. Dette har medvirket til at børnene er åbnet mere op og har fået mod på at tale højt og vise noget for andre børn og voksne, noget der i andre sammenhænge har været meget svært for dem.
I processen har vi også arbejdet med, at de store har ansvaret for at hjælpe de små. Det har styrket forholdet mellem aldersgrupperne og samtidig givet de store et ansvar de tager meget alvorligt og løser på en meget flot måde. De er blevet opmærksomme på hinanden og er blevet gode til at hjælpe når de kan se at en ven har brug for hjælp.
Vi har været i teater flere gange i løbet af året, og været en flittig bruger af biblioteket og dets tilbud, bl.a. ”eventyrlige formiddage”. Vi har besøgt Gammelgård med alle børn for at høre eventyret om Timo Moto og historiefortælling er blevet en del af vores kultur i børnehaven.
Naturen og naturfænomener
Dette tema blev valgt ud fra en stor interesse for emnet i børnegruppen, som vi besluttede at følge op på. (børnenes spor).
Målet var at lære børnene respekt og anerkendelse for naturen, og at lære at færdes i den, samt at de skal opnå erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge i naturen.
En forårsdag i 2009 havde en dreng samlet snegle på vej til børnehaven. Han havde dem i et glas og de blev flittigt studeret af de andre børn i børnehaven. Langsomt vakte sneglene større og større interesse i børnegruppen og vi valgte at følge børnenes spor og interesse for de små dyr. Det blev til et meget langt projekt der strakte sig over mange måneder og som tog mange drejninger undervejs. I starten samlede vi snegle på legepladsen og kiggede på dem i forstørrelsesglas. Vi lånte bøger på biblioteket om snegle, som blev studeret flittigt. Vi sang sneglesange og snegle sanglege og klippede snegle ud i karton til at pynte på stuen. Vi tog også på sneglefinder tur rundt i vores nærmiljø og lavede sneglevæddeløb. Men børnene var ikke klar til at slippe den store interesse for sneglene. Vi tog kontakt til Kildegården og aftalte et 3 dages forløb med dem, som skulle handle om krible kravle dyr. Vi oplevede at Kildegården greb vores ideer om emnet og førte det videre med nogle nye dimensioner på. Vi lærte en masse om kryb og kravl, lavede fælder, legede dyr og fik samlet en masse dyr til vores akvarium i børnehaven som i ugerne efter Kildegårdsdagene blev flittigt studeret af både børn, pædagoger og forældre. Vi synes at det har været utrolig spændende at arbejde med et emne der havde børnenes interesse så længe og som børnene og emnet selv var med til at forme udviklingen af.
I vinters da sneen var høj gik vi tur i Hospitalsparken for at finde ”vores træ”. Dette træ vil vi følge året igennem og se dets udvikling. Vi fandt 2 meget forskellige træer, som vi har taget billeder af og hængt op i børnehaven. Hver gang vi har været på tur har børnene haft stor interesse for at se hvordan træet mon nu så ud. . Det med at kigge mere grundigt på et træ, har gjort at børnene er blevet mere opmærksomme på det, de ser i naturen. Et træ er ikke bare et træ. Det kan ha’ blade, blomster, tomme grene, være tæt eller tyndt. Samtidig har ”vores træ” været et godt redskab til at sætte fokus på årstidernes skiften.
Vi har brugt skoven en del, især med vores skolegruppe hvor vi har haft et brobygningsforløb med 3 andre institutioner. Vi brugte skoven og dens muligheder og arbejdede med 4 temaer: miljø, bevægelse, fælles lege og sanser.
I maj måned havde vi plante dag, hvor vi plantede solsikker. Hvert barn plantede sin egen solsikke, som vi fulgte spiringen på. Det var skønt at se når børnene som det første om morgenen, lige skulle se om deres solsikke havde vokset siden dagen før.
I løbet af året har vi brugt Kildegården meget. Både børn og personale holder meget af at være der. Vi har bl.a. lavet grønne frikadeller, pandekager af korn vi selv malede, fanget smådyr med net i søerne, fodret dyr og efter et stort ønske hos børnene fik vi en hel dag på Kildegården, hvor vi fik lov at kigge på alle de udstoppede dyr og røre og klappe og høre historier om dem. Vi oplever at Kildegården er meget samarbejdsvillige til at finde temaer der tager udgangspunkt i børnenes interesser og hvad der optager dem her og nu.
Denne vinter har vi naturligvis brugt fænomenet sne meget. Vi har kælket og bygget flere snemænd. Det blev en naturlig del af ugens program at bruge naturen og vores kroppe på en kælketur før vi gik i gang med andre aktiviteter.
Sprogvurdering/§ 4a.
Vi har to uddannede sprogpædagoger i børnehaven. De varetager arbejdet med sprogvurderinger og § 4a screeninger, og har delt arbejdet mellem sig, således at den ene fortrinsvis tager sig af sprogvurderingen af de tosprogede. Vores struktur med at arbejde i mindre grupper gør, at pædagogerne har et stort kendskab til børnenes sprogkundskaber, hvilket giver sprogpædagogen et godt fundament til udførelsen af sprogvurderinger og § 4a screeninger.
Da vi som nævnt har nogle børn med sproglige vanskeligheder, arbejder vi tæt sammen med talepædagogen. Hun kommer i huset 3 gange om ugen, hvilket giver os mulighed for at få vejledning og evaluering på det sprogarbejde vi laver, og som er blevet en integreret del af vores dagligdag.
Dokumentation og evaluering.
Vi udvikler løbende vores måde at dokumentere på, både det skriftlige og billeddokumentationen. Vi har købt en bærbar computer til personalet, som bl.a. bruges til at vise billeder af børnenes dag, så forældrene sammen med deres barn kan tale om dagen, når de bliver hentet. Der bliver printet mange billeder ud til plancher om projekter og aktiviteter, som hænger overalt i børnehaven. Det har vist sig at være en stor udgift, så vi vil prøve at begrænse det lidt, men både børn og forældre stopper ofte op og kigger på dem og taler om forløbet.
Vi har også en bog liggende i garderoben, hvor personalet hver dag skriver ca. en side om dagens forløb evt. understøttet af et par billeder. Dette har vist sig, ar være et godt grundlag til efterfølgende at evaluere på.
Udfordringen i år har været at skaffe tid til evaluering. Vi må konstatere at det ikke er lykkedes så godt som vi gerne ville, da andre vigtige ting har fyldt på vores møder.
Obligatorisk frokostmåltid.
En anden udfordring var indførelsen af det obligatoriske frokostmåltid fra 1. januar 2010. Det betød at børnehaven fik et udvidet arbejdsområde, da der ikke er blevet lavet mad i børnehaven tidligere. Vi fik et dejligt nyt køkken og fik ansat en dygtig køkkendame, og efter lidt opstarts vanskeligheder, hvor vi måtte ændre på hverdagsstrukturen, fungerer det nu til både børnenes, forældrenes og personalets tilfredshed. Vi er blevet rigtig glade for ordningen.
Fokuspunkter for det fremadrettede pædagogiske arbejde
Bl.a. på baggrund af mange af de erfaringer vi har gjort os i forbindelse med teaterprojektet har vi valgt at fokuspunkterne for 2010/2011 skal være ” barnets alsidige personlige udvikling” og ”sociale kompetencer”. Vi vil også fortsat have fokus på ”Krop og bevægelse”.
Barnets alsidige udvikling og sociale kompetencer.
Målet er, at alle børn skal føle sig værdsat og anerkendt, og det skal opnå en fornemmelse af at blive set, genkendt og husket. Vi vil skærpe vores opmærksomhed på de mere stille børn, som i nogle situationer står i risiko for at blive overset. Vi vil sørge for aktiviteter og muligheder, hvor barnet kan deltage med det potentiale og de ressourcer, barnet har, og hvor barnet får mulighed for at vise forskellige sider af sig selv. Dette kan bl.a. gøres ved at give dem lejlighed til at udtrykke oplevelser om sig selv – at fortælle deres egen historie, hvilket vi bruger meget i vores ”Historieklub”. Temaet venskaber vil også være gennemgående i 2010/11, og for at sikre os at alle børn har en god tilknytning til en voksen, og har nogle gode relationer til andre børn, bruger vi ”relationscirkel”, ligesom vi fortsat vil arbejde med praksisfortællinger ud fra den narrative metode ”Iagttagelse og fortælling”, hvilket fremmer refleksionen. Vi har en børnehave, hvor de store har overskud til at hjælpe de små og denne anerkendelse i relationen, vil vi gerne arbejde videre med. Vi vil genoptage arbejdet med ”Trin for Trin”, hvis formål er at udvikle børns sociale og følelsesmæssige kompetencer, så de bliver bedre til at sætte ord på deres følelser og til at hjælpe og tage hensyn til hinanden.
Krop og bevægelse.
Krop og bevægelse og udeliv har altid været en del af børnehavens profil, da vi synes det er vigtigt at kunne styre og beherske egen krop, og det er vores opfattelse, at mange børn i dag er ”bilbørn” og derfor ikke får rørt sig nok. Vi vil fortsat løbe ”motionsløb” rundt om børnehaven hver dag efter samling. Det har vist sig at have den sidegevinst, at børnene bliver bedre til efterfølgende at koncentrere sig om de mere intellektuelle aktiviteter i grupperne. Vi har i børnehaven en uddannet Gøsselpædagog, så vi bruger hendes kompetencer til at udvikle nye rytmikforløb, så børnene får bevæget sig gennem dans, musik og sang. Vi har i forbindelse med ”projekt Tigerspring” lavet en bevægelsespolitik hvor vi som et af målene har, at vi så vidt muligt laver nogle fælles bevægelseslege på legepladsen, så alle (også de voksne) får pulsen op. Vi har købt en fremragende bog (Leg så hjernerne banker) med nye ideer til at organisere fælleslege, som vi vil afprøve i det nye år. Målet er, først og fremmest at børn og voksne får nogle gode legeoplevelser sammen, men legene kan også anvendes mere målrettet som læringsredskab, da de udfordrer børnene på mange forskellige måder, bl.a. motorisk, kognitivt og socialt. Vi vil også fortsat have fokus på ture og udeliv og har planlagt flere forløb med Kildegården.
Da børnene er meget optaget af det fælles frokostmåltid, vil vi sætte fokus på sund mad, og hvad det gør ved kroppen. Vi har netop købt plantesække, hvor vores køkkendame sammen med børnene vil plante tomater, skoleagurker og squash. Det skal efterfølgende bruges i køkkenet til frokosten, så børnene kan følge grønsagerne fra jord til bord.
Smttemodellen.
Som noget nyt vil vi i år benytte ”Smttemodellen” til planlægning af vores aktiviteter i de 3 grupper ”Miniklubben”, ”Historieklubben” og ”Skolegruppen”, som vi arbejder i flere gange om ugen. Modellen er et redskab til planlægning, udvikling og evaluering. Smtte står for – sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Da Smttemodellen er et dynamisk redskab, hvor man springer frem og tilbage mellem de 5 elementer, sikrer vi os, at vi får evaluering delen med.
Evaluering af forældrebestyrelsens arbejde
Da institutionen fra 1. januar skulle have en madordning, har dette tema fyldt meget på vores bestyrelsesmøder – skulle maden komme udefra, økonomien i den og ønskede vi i det hele taget en madordning? Punktet har været til debat på samtlige møder. Efter en indkøringsperiode hvor der skulle reguleres lidt på størrelsen af portionerne og på Janes´ (køkkendame) mødetider osv. fungerer alt til alles tilfredshed. Vi vil evaluere forløbet til efteråret for at se om økonomien kan bære. Her tænker vi ikke kun på indkøb af madvarer, men også på det øgede forbrug af el og vand.
Da punktet har fyldt så meget må vi erkende, at vi ikke har fået indfriet alle de mål vi havde sat os ifølge den årsplan vi lavede sidste år. Der har ikke været tid til at diskutere et pædagogisk tema på hvert møde, og afholdelsen af en arbejdseftermiddag måtte aflyses pga. sygdom.
Fokuspunkter for forældrebestyrelsens fremadrettede arbejde
Vi håber at kunne følge vores årsplan i det nye år, så vi sikrer os, at vi når de ting, vi synes er vigtige at diskutere. Vi vil prøve at afsætte yderligere tid til at ”spille” Herlev Kommunes refleksionsspil om ”Udsatte børn og tidlig opsporing og herigennem få nogle gode debatter, og det skulle være muligt nu da madordningen fungerer. Det er stadig aktuelt at arrangere en arbejdseftermiddag/lørdag, hvor der skal laves praktisk arbejde
Underskrift fra institutionens bestyrelsesformand
